Tværfaglige samarbejdspartnere

Bioanalytikers rolle i forhold til KOL-patienter

Billede 1.
colourbox.dk

Jobbet som bioanalytiker er et væsentligt job. En bioanalytiker analyserer biologiske materialer, og derudover udføres der opgaver inden for forskellige områder. Disse områder kan bl.a. være omhandlende blod- og vævsprøver, bakteriedyrkning, scanninger, forskning, udvikling og kvalitetssikring. I forhold til KOL-patienter, bruges de analyserede materialer fra bioanalytikeren af læger, for at fastslå, om patienten har en sygdom, som f.eks. pneumoni1. Derudover kan det analyserede materiale fastslå virkningen af en behandling, samt udviklingen af sygdommen.[Kirstensen, 2016]

Sygeplejerskens rolle i forhold til KOL-patienter

Ud fra et interview med en sygeplejerske fra en lungemedicinsk afdeling, har vi tilegnet os en viden om, hvad sygeplejersker, på netop denne afdeling, kan gøre for KOL-patienterne. Dette afsnit bygger på sygeplejerskens svar. Mange KOL-patienter, der bliver indlagte på lungemedicinsk afdeling er ofte meget dårlige. Som ofte ankommer de med eksacerbation2 og i denne forbindelse, kan de være angste i forhold til den dyspnø3, som de oplever. Sygeplejersken har her til opgave, at tale patienten til ro eller give patienten medicin, så de lettere kan trække vejret. Dette medicin kan være morfin, som får patienten til at slappe af. Sygeplejersken har til opgave at behandle den tilstand, som patienten bliver indlagt for. Patienterne kan blive lagt i en respirator, som giver patienten en optimal vejrtrækning. Der findes ikke kun  den behandlende pleje i forhold til KOL-patienter. Det er sygeplejerskens opgave, at sørge for hjælpemidler til patienten, så han/hun kan klare sit handicap. 

Udskrevne patienter får udleveret pjecer, og desuden kan sygeplejersken sende henvisning til  f.eks. kommunen, samt egen læge. 


Sygehuspræstens rolle i forhold til KOL-patienter

Billede 2.
colourbox.dk

Ud fra et interview med sygehuspræst, Anne Marie Bram Christensen fra Regions Hospitalet Nordjylland Hjørring, har vi tilegnet os en viden omkring, hvilken funktion en sygehuspræst har. Anne Marie har sin gang på sygehuset flere gange om ugen, og når der ellers er behov for hende. Det ideelle er, at sygeplejersken medtænker præsten i patientens sygdomsforløb. Sygehuspræsten har til opgave, at være synlig for patienterne i- og udenfor patientstuerne, selvom patienten ikke selv har kontaktet præsten. For præsten handler det om, at læse patienterne i forhold til, om de har lyst til at snakke eller ej. Sygehuspræsten har ikke samme arbejdsgang på sygehuset som sygeplejerskerne. Hendes primære opgave er derfor, at tage sig god tid til at lytte, snakke og være hos patienten. Nogle patienter har brug for, at dele deres følelser og bekymringer. Desuden holder en sygehuspræst gudstjenester på sygehuset. Hvis en patient eller en pårørende ønsker at bede, synge salmer eller at der holdes nadver/altergang på patientstuen, er præsten også til rådighed for det. Præsten kan give håb og tryghed til KOL-patienterne, hvilket kan dæmpe deres angst i forhold til deres sygdom og evt. død.

Falck's rolle i forhold til KOL-patienter

Det vil oftest være Falck, som vil komme, når en person ringer 1-1-2, men Falck kan også stå for transporten af patienter mellem deres hjem og behandlingssted. Det kræver, at patienten er berettiget til denne transport af kommunen. Dette kan enten foregå liggende eller siddende, alt efter hvad der er bedst for patienten. Falckredderne har specialuddannelse i sygetransport, således de kan hjælpe patienterne hvis der skulle ske en forværring i deres tilstand under transporten.[Falck, u.d.]

Billede 3.
colourbox.dk

Dette kan, i forhold til KOL-patienter, give dem en større tryghed, end hvis de skulle med en almindelig taxa, da man kan antage, at det for nogle KOL-patienter kan være forbundet med angst, at skulle ud af hjemmets trygge rammer.

Ambulanceberedskabets rolle i forhold til KOL-patienter

Ambulanceberedskabet har til funktion, at skabe tryghed hos patienten, som bliver hentet. Især KOL-patienter kan blive meget utrygge, da deres dyspnø kan fremkalde angst og uvidenhed. Den bedste behandling, en ambulance-redder kan yde, er dermed, at skabe ro omkring patienten, om det er til – eller fra hospitalet.[Falck, u.d.]

Ambulanceberedskabet yder altså regionernes præhospitale indsats. De har altså til opgave, at hente borgere og fragte dem til hospitalet, tage/måle forskellige værdier, såsom blodtryk, iltmætning, temperatur, samt at videregive oplysningerne til sygehusets personale, når de ankommer. Det skaber også en tryghed i befolkningen, at langt hovedparten er døgndækkende, så man altid kan komme i kontakt med dem og få hurtig hjælp og behandling.[Regioner, 2012]

Der er kommet et nyt, smart digitalt system frem, som skal udstyres i alle ambulancer og lægebiler. Dette system sender automatisk patientdata, som f.eks. puls, blodtryk og iltmætning direkte til akutmodtagelsen. Det gør, at ambulanceberedskabets opgaver, som at videregive disse oplysninger ved ankomst, nu allerede er hos sundhedspersonalet – dermed kan læger og sygeplejersker have mulighed for, at starte rette behandling, så snart ambulancen ruller ind.[Herning, 2015]              

Radiografens og radiologens rolle i forhold til KOL-patienten

Radiografer foretager almindelige røntgenundersøgelser, som f.eks. undersøgelser af knogler, hjertet og brystet med henblik på diagnostik, men også ultralyd-, CT- PET-CT- og MR-scanninger hører til radiografens arbejde.[Sørensen, et al., 2013]

Radiografer er ansvarlige for kvaliteten i billedmaterialet og arbejder tæt sammen med radiologer, der står for den endelige tolkning af billederne ofte i samspil med lægerne.[Sørensen, et al., 2013]

Fysioterapeutens rolle i forhold til KOL-patienter

Billede 4.
colourbox.dk

Ud fra et spørgeskema til en fysioterapeut i et sundhedscenter, har vi tilegnet os en viden om hendes rolle i forhold til KOL-patienter/borgere. Afsnittet bygger på fysioterapeutens udsagn. Fysioterapeutens rolle er, at varetage rehabilitering i form af træning for KOL-patienter/borgere, der bl.a. kommer fra sygehuset og hjemmeplejen. Rehabiliteringen kan både foregå i et sundhedscenter, men også i ens private hjem. På et KOL-rehabiliteringshold er fysioterapeutens rolle, at være den støttende guide, der viser vejen, og viser KOL-patienterne/borgerne, at det er okay at få pulsen op, og blive forpustet også uden de bliver dårlige af det. Fysioterapeuten er der for, at give patienterne/borgerne redskaber, så de på sigt kan træne på egen hånd, og samtidig være tryg ved træningen.
En træning for KOL-patienter/borgere kan både foregå inde og ude. Forskellen på en inde- og udetræning er, at man ved en indetræning kan køre sit eget løb, hvor man ved en udetræning skal tage stilling til f.eks. om vinden er for hård, om har man kræfter til at gå op og ned af f.eks. klitter, og om man trænger til en pause, og de andre ikke gør.
Når der trænes sættes der primært fokus på de store muskelgrupper som f.eks. lårmusklerne, da det er bevist, at hvis man træner de store muskelgrupper forebygger man dyspnø. Når man træner forbedres kredsløbet og evnen til at transportere blodet rundt i kroppen, hvor også ilten befinder sig.
Formålet med en KOL-træning er, at fysioterapeuten får overbevist KOL-patienten/borgeren om, at de ofte kan holde til mere, end de selv tror. Derudover har de mulighed for, at afprøve egne grænser i trygge rammer.

Ergoterapeutens rolle i forhold til KOL-patienter

Ergoterapeutens formål er at hjælpe patienter/borgere til at fremme den enkeltes sundhed og livskvalitet gennem aktivitet.[Ergoterapeutforeningen, 2003] 
Ergoterapeutens rolle er at give patienten/borgeren teknikker, råd og tips til, hvordan de daglige aktiviteter kan udføres på en måde så patienten/borgeren mindsker risikoen for, at komme i en situation hvor angsten for åndenød opstår.[Hansen, 2011]

Ergoterapeuten lægger vægt på at fremme aktivitet med patienten/borgeren, frem for at gøre tingene for dem. Der skabes derfor et samarbejde mellem ergoterapeuten og patienten/borgeren. Ergoterapeuten kan arbejde som behandlere på sygehuse, psykiatriske sygehuse, genoptræningscentre, plejehjem, dagcentre osv. Derudover sættes ergoterapeuten i forbindelse med hjælpemidler og boligindretning, arbejdstilsynet, private firmere og i patienternes/borgernes eget hjem for at hjælpe patienten/borgeren til at få en nemmere hverdag. [Ergoterapeutforeningen, 2003] 

Den praktiserende læges rolle i forhold til KOL-patienter

Billede 5.
colourbox.dk

Der sker over 30 millioner konsultationer om året hos den praktiserende læge i almen praksis, og de har derfor en central rolle i sundhedssektorens organisering.[Tønnesen, et al.,2006] Praktiserende læger har fokus på at sygdomsforebygge, sundhedsfremme og rehabilitere i forhold til folkesygdomme, som eksempelvis KOL. KOL-patienter er et eksempel på, at tidlig opsporing og diagnostik kan ske i almen praksis. Den praktiserendes læges medvirken, er sammenlignet med andre faggruppers tidsmæssigt begrænset, men rollen som "gatekeeper" er en yderst vigtig funktion[Tønnesen, et al.,2006]. Den omfatter udredning, diagnostik, behovsvurdering samt plan for opfølgning [Tønnesen, et al.,2006] . Rollen kan også omfatte vurdering af målopfyldelse, og om indsatsen skal stoppes eller justeres. Lægens rolle er, at sikre den rigtige rehabilitering til patienten - ofte i samarbejde med andre faggrupper. Egen læge er så at sige "tovholder" for patientens rehabilitering, samt den, der henviser patienten til andre specialister.

Primær sektorens rolle i forhold til KOL-patienter

I det daglige arbejde både på sygehuset og i kommunen er social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, en vigtig samarbejdspartner. De indgår i løsninger af forskellige opgaver med forskellige kompetencer og er ofte ledet af sygeplejersker.[Sørensen, et al., 2013]

Billede 6.
colourbox.dk

Social- og sundhedshjælpere arbejder typisk med ældre borger, som behøver hjælp i dagligdagen grundet sygdom eller alderssvækkelse. Social- og sundhedshjælpere varetager en række forskellige opgaver inden for pleje og praktisk hjælp, f.eks. hjælp til rengøring, indkøb, personlig pleje mm.[FOA, u.d.] Social- og sundhedshjælperne motiverer og aktiverer borgerne med henblik på at udvikle, vedligeholde og bevare borgerens ressourcer. Social- og sundhedshjælpernes arbejde tager udgangspunkt i en individuel og helhedsorienteret omsorg og pleje på baggrund af borgerens værdier og behov.[Kommune, 2013]

Social- og sundhedshjælperne er uddannet til, at observere og genkende symptomer på ændrede trivsels- og sundhedstilstande hos borgerne. Social- og sundhedshjælperne skal kunne redegøre for, og dokumentere deres observationer. For at sikre en koordineret og sammenhængende hjælp til borgerne, har social- og sundhedshjælperne stor kontakt til andre fagpersoner.[FOA, u.d.](Social- og sundhedshjælperne arbejder ofter under ledelse af en social- og sundhedsassistent eller en sygeplejerske.[Kommune, 2013] Som borger/patient vil der være mulighed for, at møde social- og sundhedshjælpere i den kommunale hjemmepleje-/hjemmehjælpsordninger, plejecentre, døgncentre/beredskab, bofællesskaber og private firmaer.[FOA, u.d.]

Billede 7.
colourbox.dk

Social- og sundhedsassistenter arbejder dagligt med mennesker, der har et behov for grundlæggende sundheds- og sygepleje, det er f.eks. ældre borgere, patienter på hospitaler, psykisk syge borgere og personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.[FOA, u.d.] Social- og sundhedsassistenter arbejder ud fra en omsorg- og sundhedsfremmende tilgang og bidrager til, at borgeren oplever sammenhæng og kontinuitet.[Kommune, 2013]

 Social- og sundhedsassistenternes arbejde består i, at vurdere behovet for, udføre selvstændigt og tilrettelægge sammensatte omsorgs- og aktiverende opgaver.[Kommune, 2013]
Det betyder, at social- og sundhedsassistenter kan varetage opgaver som personlig pleje, udførelse af delegeret behandling, kliniske sygeplejeopgaver, medicingivning, samtaler, koordinering af borgerforløb, genoptræning, hverdagsrehabilitering og anden aktivitet med borger/patient.[FOA, u.d.] Derudover leder og fordeler social- og sundhedsassistenter i nogle tilfælde arbejdet for social- og sundhedshjælperne. Social- og sundhedsassistenterne arbejder ofte selv under ledelse af en sygeplejerske.[Kommune, 2013] Social- og sundhedsassistenten er en autoriseret sundhedsperson.[FOA, u.d.] 

Som borger/patient er der mulighed for, at møde en social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen, hjemmesygepleje, kommunale akutfunktioner, døgnpleje/beredskab, bofællesskaber, sundhedscentre, skærmede enheder/demens, somatiske hospitaler, social og behandlingspsykiatrien, hospice, almen lægepraksis og private firmaer.[FOA, u.d.]

Billede 8.
colourbox.dk

Hjemmesygeplejersken tilbydes af kommuner til borger, som enten har behov for sygepleje i forbindelse med akut eller kronisk sygdom.[Kommune, 2016]

En hjemmesygeplejerske, har mange forskellige opgaver inden for områder som behandling og opfølgning, pleje og lindring til borger, der ønsker at dø i eget hjem, forebyggelse og sundhedsfremme, samt rådgivning og vejledning.[Kommune, 2016] Jobbet som hjemmesygeplejerske stiller krav til sygeplejersken, om at denne kan arbejde selvstændigt, lede og koordinere sygepleje. Hjemmesygeplejersken arbejder tæt sammen med den praktiserende læge, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere.[Sygeplejerskeuddannelsen, 2016]

Som borger/patient er der mulighed for, at kunne møde en hjemmesygeplejerske i eget hjem, på sundhedsklinikker og på plejecentre.[Kommune, 2016]

I takt med hospitalerne gennem de sidste år, har udskrevet patienterne tidligere og tidligere [Sygeplejeråd, 2011], stiller det større krav til de forskellige sundhedspersoner, der arbejder med borgerne/patienterne i eget hjem eller på plejecentre og deres samarbejde.

I artiklen "Hjemmesygeplejersken er med på gulvet" i SYGEPLEJERSKEN 2013 Nr. 7, fortælles der om, hvordan Roskilde kommune bevidst satser på tværfaglig hjemmeplejegrupper, hvor det er sygeplejersker, som leder grupperne.[Hagerup, 2013]  Tidligere var plejegrupperne opdelt i social- og sundhedsassistenter/-hjælpere og sygeplejersker, hvor mange af sygeplejerskerne var specialister inden for forskellige områder. Dette gjorde, at vigtige informationer kunne gå tabt. I dag mødes de  hver dag i deres team, hvor borgernes ve og vel vendes. Der er nu mulighed for en hurtigere indgriben og opfølgning end tidligere.[Hagerup, 2013]  

Billede 9.
colourbox.dk

I artiklen fortæller sygeplejerske Marie Cisar: " at det tætte samarbejde mellem faggrupperne giver sosuerne mere mod til at kontakte sygeplejersken i løbet af dagen, hvis der skulle opstå en situation se gerne vil have vendt". [Hagerup, 2013]  Set ud fra en KOL-patients perspektiv, kan det antages, at dette tætte samarbejde mellem social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og hjemmesygeplejersker, kunne give en større tryghedsfølelse hos KOL-patienter, når de befinder sig i eget hjem eller på plejecentre. Det kunne have den betydning, at en forværring af en KOL-patients tilstand, ville kunne opdages tidligere og dermed ville en eventuel indlæggelse kunne undgås. 

At hjemmesygeplejersker kommer ud til KOL-patienter har en positiv effekt på genindlæggelser.[Christiansen, 2015]

Diætisten rolle i forhold til KOL-patienter

Billede 10.
colourbox.dk

Diætistens funktion i forhold til KOL-patienter er, at vejlede den enkelte patient i at sammensætte en rigtig og absolut kost til den enkelte patient. Ved at vejlede KOL-patienter i ernæring, sikrer man, at de opretholder en god ernæringstilstand, samt en passende vægt i forhold til deres sygdom. Diætisten har til opgave, at skabe en forståelse for patienten, om vigtigheden i at opretholde vægten allerede tidligt i sygdomsforløbet. Diætisten fokuserer først og fremmest på forebyggelse af vægttab. Vi har haft kontakt til en diætist, Anna-Louise Hyttel Nedergaard fra Sundhedscenter Hjørring, som besvarede nogle spørgsmål vi havde tilsendt. Her skriver hun, at et af de største problemer ved KOL-patienter netop er utilsigtet vægttab. Hvis patienten, trods god behandling og fokus på at reducere vægttab, alligevel har tabt sig utilsigtet, vil diætistens hovedfokus være, at forsøge at få patienten op i vægt, samt en forbedring af kropssammensætning, altså at bevare og/eller øge muskelmassen.

Diætisten registrerer samtidig vægt, højde og beregner BMI hos patienten. Vægten bliver regelmæssigt observeret og kontrolleret.[Blands & Bælim, 2007]

Billede 11.
colourbox.dk

Psykologens rolle i forhold til KOL-patienter

Som lungesyg kan der være brug for psykologhjælp f.eks. i forbindelse med nydiagnosticering, angst, ved forværring af sygdommen eller før og efter transplantation[Kital, 2015]. Patienter med KOL får deres sociale situation og psykiske reaktion på sygdommen vurderet, så der kan gives relevant støtte og iværksættes relevante hjælpeforanstaltninger[Blands & Bælim, 2007]. Psykologens formål er, at støtte KOL-patienten psyokosocialt og bryde den onde cirkel af social isolation, angst og depression, som er et kendetegn for sygdommen[Blands & Bælim, 2007]. Dette kan psykologen hjælpe med via rådgivning eller samtaler. Derudover kan psykologen også hjælpe med nogle teknikker, hvis man har vejrtrækningsproblemer eller smerter[Kital, 2015].

Der er mulighed for at få tilskud til psykologhjælp, hvis man selv, eller er pårørende til personer, der er ramt af en alvorlig eller invaliderende sygdom [Kital, 2015].