 |
| Colourbox.dk Billede 1. |
Vi har valgt, at inddrage et samfundsøkonomisk perspektiv på vores blog, da vi mener, det er utroligt relevant, at finde ud af, hvor de samfundsøkonomiske udfordringer ligger i forhold til KOL. Som vi ser det, ligger de største omkostninger ved den ældre del af befolkningen. Vi har dog en formodning om, at denne kurve kan knækkes, da vi i dag generelt har større viden om vores sundhed. Vi mener, det er vigtigt, at sætte ind med et forebyggende arbejde og forsøge at stoppe rygning ved de lavt uddannede i samfundet, da vi ved, at rygning er skyld i 90 % af KOL-tilfældende. [Viborg, 2014].
KOL betegnes som en folkesygdom, da undersøgelser viser, at ca. 400.000 danskere lever med sygdommen. Af disse skønnes, at ca. 40-60.000 har svær til meget svær KOL. Der er ca. 23.000 akutte indlæggelser på grund af KOL i eksacerbation1 årligt.[Viborg, 2014]
Eftersom sygdommen udvikler sig langsomt, erkender KOL-ramte først meget sent, at de bør søge læge. Dette gør, at sygdommen på dette tidspunkt er meget fremskreden og dermed vanskelig at behandle. Sygdomsbyrden ved KOL er særlig markant på dødelighed, indlæggelser og sundhedsøkonomiske omkostninger [Folkesundhed, 2015].
Vi har fundet en rapport, Sygdomsbyrden i Danmark, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed. Rapporten er udgivet i oktober 2015 med data fra 2010-2012. I og med rapporten er udgivet i 2015, mener vi ikke, det er muligt at finde nyere tal på området. Vi har brugt kapitel 18 omhandlende KOL [Folkesundhed, 2015].
De samfundsøkonomiske konsekvenser af KOL er dels direkte omkostninger forbundet med behandling og pleje af patienter med KOL, dels samfundets produktionstab som følge af KOL-patienters tidlige død, tilbagetrækning eller fravær fra arbejdsmarkedet, og endelig de mere uhåndgribelige omkostninger for patienten og dennes pårørende i forbindelse med de ubehag eller den invaliditet, sygdommen giver[Bilde & Svenning, 2004].
Vi har valgt at uddybe og forklare et par af tabellerne fra rapporten, som vi finder særligt interessante. Vi vil til sidst i indlægget give vores bud på, hvorfor tabellerne kan se ud, som de gør, og skabe et overblik over tabellernes mulige sammenhæng.
Tabel 1 viser, hvordan omkostningerne til behandling fordeler sig blandt køn.[Folkesundhed, 2015]. Behandling og pleje til KOL-patienter løber årligt op i 1.292,9 mio. kr. Tabel 1 viser også, at omkostningerne er større blandt kvinder end ved mænd.
Tabellerne 2 og 3 viser, at omkostningerne er størst ved aldersgruppen 65-84 år, og det er indlæggelser, der udgør den største del af de samlede omkostninger[Folkesundhed, 2015].
Tabellerne 2 og 3 viser, at omkostningerne er størst ved aldersgruppen 65-84 år, og det er indlæggelser, der udgør den største del af de samlede omkostninger[Folkesundhed, 2015].
Nedenfor er tabellerne sat ind i søjlediagrammer, for bedre at visualisere forskellene:
 |
| Sygdomsbyrden i Danmark, s. 279: Tabel 18.10.1, KOL: Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gennemsnit for 2010 - 2012. Tabel 1. |
 |
| Sygdomsbyrden i Danmark, s. 279: Tabel 18.10.1, KOL: Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gennemsnit for 2010 - 2012. Tabel 2. |
 |
| Sygdomsbyrden i Danmark, s. 279: Tabel 18.10.1, KOL: Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gennemsnit for 2010 - 2012. Tabel 3. |
Tabel 4 omhandler omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Hvert år koster sygdommen KOL 1.199,5 mio. kr. på grund af tabt produktion[Folkesundhed, 2015]. Størstedelen af det samlede produktionstab på grund af KOL skyldes førtidspensioner. Omkostningerne er større blandt mænd end blandt kvinder.
Igen i tabel 5, er det den ældste aldersgruppe, der er størst - dette er gældende både hos mænd og hos kvinder.
Man kunne forestille sig, der er en vis sammenhæng mellem tabellerne. I tabel 1 så vi en klar overvægt af kvinder i forhold til omkostningerne til behandling og pleje. Derfor valgte vi at undersøge, om der er en generel tendens til, at kvinder oftere opsøger læge set i forhold til mænd. Denne påstand bekræftes af Danmarks statistik[Heurlen, u.d.]. Nedenfor i tabel 6, ses det markant, at der er flere kvinder end mænd, der søger læge:
Vi antager, at mænd er mere syge end kvinder, når de endelig opsøger lægen. Set i forhold til KOL er dette et problem, da sygdommen på dette tidspunkt kan være meget fremskreden og vanskelig at behandle. Der er væsentligt større omkostninger til kvinder end mænd på pleje- og behandlingsområdet. Dog er der også væsentlig flere mænd end kvinder, der får tilkendt førtidspension eller dør tidligere grundet KOL, hvilket kunne forklares ud fra graften i tabel 6. Dette koster samfundet dyrt i og med den tabte arbejdskraft.
Derudover har vi en ide om, at der på sigt vil være et fald i omkostningerne for den ældre gruppe af KOL-patienter, da vi i nyere tid er mere oplyste om rygningens skadelige virkning. Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet en rapport omhandlende den voksne befolknings sundhed og sygelighed. Rapporten er udgivet i 2012, og beskriver resultaterne af den femte sundheds- og sygeligehedsundersøgelse, der blev gennemført i 2010, og viser udviklingen fra 1987 til 2010[Christensen,et al., 2012]. Nedenfor ses tabel 7, der viser andelen af voksne, der ryger dagligt. Her ses andelen af kvindelige og mandelige rygere faldende fra 1987 til 2010, hvilket Statens Institut for Folkesundhed også indikerer i rapporten:
Howard S. Becker er amerikansk sociolog med fokus på sociale relationer[Petersen, 22015]. Han har en teori om, at sociale afvigere ikke er en bestemt kategori af mennesker, men at de er personer, der stemples som afvigere af samfundet. Becker bruger betegnelsen outsider, fordi det henviser til mennesker, som dømmes og udstødes af andre mennesker som værende afvigere, hvorved de kommer til at stå uden for den pågældende gruppe[Petersen, 2015]. Han mener, at samfundet opstiller regler, som gør at personen bliver afviger. Først når nogen skaber opmærksomhed om nogen eller noget, som et socialt problem, opstår problemet, og afvigerrollen er derfor en konsekvens af sociale reaktioner[Petersen, 2015].
Michel Foucault (1926-1984) er fransk idéhistoriker og filosof[SHaK,u.d.]. Magt er et gennemgående begreb i Foucaults arbejde[Pedersen, 2010].
I Foucaults magtanalyse, er magt ikke kvalitetsbestemt i hverken negativ eller positiv forstand, og heller ikke særligt knyttet til hierarki eller dominans[Pedersen, 2010], men derimod ser han magt som en påvirkningskraft[Pedersen, 2010], der findes i enhver relation. I samfundet er der opstillet regler og normer, som styres af biomagten. Biomagten er derfor dét, der ligger i samfundet[Pedersen, 2010]. Generelt er biomagtens opgave at sikre, udvikle og forvalte liv[Pedersen, 2010]. Der forefindes også en mikromagt, som foregår på hverdagsplan, hvilket vil sige, at vi programmerer hinanden til at være "ens". Vi som individer underkaster os altså socialiseringen. Vi er ikke frie individer, men nikkedukker - magt er derfor en teknik til afretning af os som individer og gør os manipulerbare og kontrollerbare[Pedersen, 2010].
90 % af KOL-tilfældende skyldes rygning, og der er i samfundet generelt mere fokus på rygning og sundhed end tidligere. Rygepolitikken i Danmark er blevet skærpet, og man er blevet mere bevidst om rygningens følgevirkninger. Samfundet har skabt opmærksomhed på, at rygning er et problem. Ifølge Becker betyder det, at rygere er stemplet til sociale afvigere/outsidere af samfundet, da vi individer, som Foucault siger, er nikkedukker og følger biomagtens anvisninger. Med anvisninger mener vi bl.a. skræmmekampagner, politikernes og mediernes fokus på rygning, Sundhedsstyrelsen og generel oplysning. Biomagten påvirker mikromagten bestående af f.eks. os sygeplejersker, som fortæller og oplyser patienter/borgere, hvad der fremmer og mindsker menneskers sundhed både fysisk, psykisk og socialt.
 |
| Sygdomsbyrden i Danmark, s. 280: Tabel 18.11.1, KOL: Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010 - 2012. Tabel 4. |
 |
| Sygdomsbyrden i Danmark, s. 280: Tabel 18.11.1, KOL: Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010 - 2012. Tabel 5. |
 |
| Danmarks Statistik, https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sundhed/laegebesoeg, lokaliseret: 23-03-16. Tabel 6. |
Derudover har vi en ide om, at der på sigt vil være et fald i omkostningerne for den ældre gruppe af KOL-patienter, da vi i nyere tid er mere oplyste om rygningens skadelige virkning. Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet en rapport omhandlende den voksne befolknings sundhed og sygelighed. Rapporten er udgivet i 2012, og beskriver resultaterne af den femte sundheds- og sygeligehedsundersøgelse, der blev gennemført i 2010, og viser udviklingen fra 1987 til 2010[Christensen,et al., 2012]. Nedenfor ses tabel 7, der viser andelen af voksne, der ryger dagligt. Her ses andelen af kvindelige og mandelige rygere faldende fra 1987 til 2010, hvilket Statens Institut for Folkesundhed også indikerer i rapporten:
 |
| Statens Institut for Folkesundhed, kapitel 5.2: http://www.si-folkesundhed.dk/upload/susy_2010_5_2_rygning.pdf, lokaliseret 23-03-16. Tabel 7.
Både rapporten fra Sundhedsstyrelsen, Sygdomsbyrden i Danmark, og rapporten fra Statens Institut for Folkesundhed, Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 - og udvikling siden 1987, oplyser der om sammenhængen mellem uddannelseslængde og antallet af rygere. Antallet af rygere falder med stigende uddannelsesniveau ifølge begge rapporter. Tabel 8 nedenfor viser, at forekomsten af rygere er 30,5 % blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau, 24,9 % blandt personer med kort uddannelse og 9 % blandt personer med lang videregående uddannelse.
|
 |
| Statens institut for Folkesundhed, kapitel 5.2: http://www.si-folkesundhed.dk/upload/susy_2010_5_2_rygning.pdf, lokaliseret 23-02-16. Tabel 8. |
Howard S. Becker er amerikansk sociolog med fokus på sociale relationer[Petersen, 22015]. Han har en teori om, at sociale afvigere ikke er en bestemt kategori af mennesker, men at de er personer, der stemples som afvigere af samfundet. Becker bruger betegnelsen outsider, fordi det henviser til mennesker, som dømmes og udstødes af andre mennesker som værende afvigere, hvorved de kommer til at stå uden for den pågældende gruppe[Petersen, 2015]. Han mener, at samfundet opstiller regler, som gør at personen bliver afviger. Først når nogen skaber opmærksomhed om nogen eller noget, som et socialt problem, opstår problemet, og afvigerrollen er derfor en konsekvens af sociale reaktioner[Petersen, 2015].
Michel Foucault (1926-1984) er fransk idéhistoriker og filosof[SHaK,u.d.]. Magt er et gennemgående begreb i Foucaults arbejde[Pedersen, 2010].
I Foucaults magtanalyse, er magt ikke kvalitetsbestemt i hverken negativ eller positiv forstand, og heller ikke særligt knyttet til hierarki eller dominans[Pedersen, 2010], men derimod ser han magt som en påvirkningskraft[Pedersen, 2010], der findes i enhver relation. I samfundet er der opstillet regler og normer, som styres af biomagten. Biomagten er derfor dét, der ligger i samfundet[Pedersen, 2010]. Generelt er biomagtens opgave at sikre, udvikle og forvalte liv[Pedersen, 2010]. Der forefindes også en mikromagt, som foregår på hverdagsplan, hvilket vil sige, at vi programmerer hinanden til at være "ens". Vi som individer underkaster os altså socialiseringen. Vi er ikke frie individer, men nikkedukker - magt er derfor en teknik til afretning af os som individer og gør os manipulerbare og kontrollerbare[Pedersen, 2010].
90 % af KOL-tilfældende skyldes rygning, og der er i samfundet generelt mere fokus på rygning og sundhed end tidligere. Rygepolitikken i Danmark er blevet skærpet, og man er blevet mere bevidst om rygningens følgevirkninger. Samfundet har skabt opmærksomhed på, at rygning er et problem. Ifølge Becker betyder det, at rygere er stemplet til sociale afvigere/outsidere af samfundet, da vi individer, som Foucault siger, er nikkedukker og følger biomagtens anvisninger. Med anvisninger mener vi bl.a. skræmmekampagner, politikernes og mediernes fokus på rygning, Sundhedsstyrelsen og generel oplysning. Biomagten påvirker mikromagten bestående af f.eks. os sygeplejersker, som fortæller og oplyser patienter/borgere, hvad der fremmer og mindsker menneskers sundhed både fysisk, psykisk og socialt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar