Lovgivning og etik

Lovgivning
Billede 1.
colourbox.dk


På sundhedsområdet gælder sundhedsloven. Loven fastsætter bl.a. kravene til sundhedsvæsenet, med henblik på, at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse.[demens, u.d.]
Autoriserede sundhedspersoner, som f.eks. sygeplejersker og læger, samt de personer der arbejder på deres ansvar, er omfattet sundhedsloven[demens, u.d.].

Sundhedsloven siger bl.a.:
Paragraf 1: Sundhedsvæsenet har til formål, at fremme befolkningens sundhed, samt at forebygge og behandle sygdomme, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte.
Paragraf 3: Regioner og kommuner er efter reglerne i denne lov ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient.
Paragraf 7: Personer, der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser.[Sundhedsloven, 2005].

Sundhedloven har fire hovedtemaer:
  • Autorisation.
  • Aktindsigt og samtykke.
  • Ansvarsområde.
  • Tavshedspligt.
Sundhedloven har inden for ovenstående hovedtemaer, opstillet nogle retningslinjer, som skal være ens for alle og skabe kvalitetssikring. Den danske kvalitetsmodel (DDKM), er et nationalt system, der er med til, at sikre kvalitetsudvikling på tværs af alle sektorer i sundhedsvæsenet. Hensigten med DDKM, er at sikre løbende udvikling af kvaliteten i alle offentlige finansierede sundhedsydelser, skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb og forebygge fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet. I DDKM, er der standarder, der beskriver organisatoriske forhold, der er vigtige for at behandlingsstedet, kan levere god kvalitet.[IKAS, 2016].

Etik
Billede 2.
colourbox.dk


De Sygeplejeetiske Retningslinjer
Retningslinjerne bygger på en grundlæggende forståelse af, at mennesket er unikt og har værdi i sig selv, hvilket indbefatter, at sygeplejersken opretholder patientens integritet og autonomi. Udgangspunktet er, at enhver relation mellem patient og sygeplejerske, bygger på tillid og respekt. De Sygeplejeetiske Retningslinjer, er vejledende i forhold til etiske dilemmaer og problemstillinger, når de opstår i udøvelsen af sygepleje indenfor rammen af sygeplejerskens virksomhedsområde:
  • At udføre sygepleje
  • At formidle sygepleje
  • At lede sygepleje
  • At udvikle sygepleje
Retningslinjerne, tager derfor udgangspunkt i, at sygepleje har en såvel sundhedsfremmende-, sundhedbevarende- og forebyggende-, som behandlende-, rehabiliterende- og lindrende karakter.[RÅD, 2014] 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar