Problemstilling

Billede 1.
colourbox.dk

Fra klinisk praksis 
Hvad er problemet?
Nogle patienter med svær KOL har i perioder hyppige indlæggelser
eller genindlæggelser.

Årsagerne kan være mange:
  • Ny KOL eksacerbation.
  • Ny lungebetændelse - evt. genopblussen af tidligere lungebetændelse.
  • Stor co-morbiditet - og forværing af disse følgesygdomme.
  • Forsat rygning - dårlig saturation - tiltagende dyspnø.
  • Dysfagi og uhensigtsmæssig kost øger risiko for aspirationspneumoni
  • Immobilisation ex. på grund af træthed/dyspnø og heraf følgende sekretstagnation (og dyspnø).
  • Oplevelse af tiltagende dyspnø - og angst i forbindelse med dette.
  • Patienten tager ikke/glemmer sin inhalationsmedicin.
Hvordan er det et problem og for hvem?
Det er et problem for patienten og de pårørende, at dagligdagens rutiner brydes. Samtidig er der en betydelig risiko for død inden for en måned efter indlæggelse for patienter med svær KOL.

De mange indlæggelser belaster sundhedssystemet - og koster dyrt for samfundet som helhed.

Involverende parter ved indlæggelse / udskrivelse
Hjemmeplejen - hjemmesygeplejen.
Ambulancepersonale.
Personale (ex. læger, sygeplejersker, bioanalytikere, radiografer, diætister, fysio- og ergoterapeuter) i modtagelsen, røntgen og sengeafsnit.
Terapeuter, diætister i kommunerne.
praktiserende læge.

Hvor og i hvilken sammenhæng er problemet opstået?
Problemet er opstået som følge af de forskellige symptomer og sygdomme, der påvirker hinanden.

Vores fokus
Ud fra problemstilingen, vi har fået tildelt, har vi valgt at ligge fokus på, hvordan angst kan påvirke KOL-patienter, og hvordan det generelt er, at leve med sygdommen. Vi vil undersøge, hvilken del af befolkningen, der hovedsageligt rammes af KOL, og hvordan det påvirker Danmarks samfundsøkonomi. Ud fra en svensk undersøgelse, får vi bekræftet, at der er evidens for dette. For yderligere uddybelse af undersøgelsen, se afsnit om angst. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar