Ernæring

Billede 1.
Colourbox.dk
Med en lungesygdom som KOL, arbejder kroppen ekstra hårdt, og energibehovet er dermed højt [Lungeforeningen, 2016], samtidig med at KOL-patienter har svært ved at spise tilstrækkeligt. Dermed er der risiko for uhensigtsmæssig vægttab, hvilket kan forværre deres tilstand. Allerede tidligt i forløbet, informeres patienterne omkring vigtigheden af den rette ernæring[Brøndum & Sode, 2011], da underernæring hos KOL-patienter er forbundet med flere komplikationer, flere og længere indlæggelser, samt dårlig livskvalitet[PRI, 2015].
Bare det at trække vejret, tager meget energi og kræfter fra KOL-patienter.

BMI - Body Mass Index
Højde og vægt bruges til vurdering af ernæringstilstanden. Body Mass Index (BMI) er et udtryk for vægt i forhold til højde:
BMI tager ikke højde for kropssammensætning, og derfor vil personer med stor muskelmasse og lav fedtmasse kunne falde i kategorien "fed" uden at være det[Nielsen, 2015]. Et normalt BMI hos raske ligger mellem 18,5 og 25, men ved svær KOL anbefales lidt højere vægt svarende til et BMI på 21-30
[Danmarks Lungeforening, 2011]

Du kan udregne dit eget BMI ved hjælp af linket til sundhed.dk i bloggens venstre side. 

Underernæring hos KOL-patienter
Billede 3.
Colourbox.dk

Patienter, der indlægges med eksacerbation1, lider ofte af underernæring. Forekomsten er omkring 20-50 %. Underernæring opstår på grund af et øget basalstofskifte2, som følge af stressmetabolisme, bl.a. knyttet til den ekstra energi, respirationen3 kræver. Undersøgelser viser, at inflammationstilstanden fremmer nedbrydning af muskelmasse og forværrer vægttabet[Lauridsen, 2015]. Mange KOL-patienter har væsentligt mindre FFM end den raske population trods normalt BMI(body mass index). FFM er et begreb, der dækker over den del af kroppen, som ikke er fedt, dvs. muskelvæv, vand og de fedtfrie dele af knoglemassen. Svage muskler giver øget træthed, og kan forværre dyspnøen4. Har man nedsat lungekapacitet og muskelstyrke, er de daglige gøremål sværere at overkomme.
Desuden øger underernæring modtageligheden for infektioner [Danmarks Lungeforening, 2011]. Underernæring øger risikoen for død betydeligt, og der ses en overdødelighed blandt patienter med lav FFM på trods af normalt body mass index. Undersøgelser har vist, at vægtøgning nedsætter risikoen for død hos patienter med svær KOL, mens vægttab øger risikoen. Den bedste prognose har patienter med BMI på 25-30. Studier har også vist, at underernæring øger risikoen for hyppige genindlæggelser og lavere livskvalitet.[Sygepleje, u.d.]
Tekstboks 1.
KOL-sygdom, behandling og organisation, s. 105 og 106.

Overvægt hos KOL-patienter
Det væsenligste problem i forhold til ernæring hos KOL-patienter, er underernæring. Der findes dog også KOL-patienter, der er overvægtige, hvilket betyder, at de har et BMI over 30. Problemet i forhold til overvægt er, bl.a. at dyspnøen kan forværres, dels på grund af den tungere vægt at bære på, som kan udtrætte ved fysisk aktivitet, og dels på grund af abdominal5- og intraabdominal6 fedt, som kan besvære vejrtrækningen. Samtidig er overvægt en kendt risikofaktorer for andre livstilssygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge [Danmarks Lungeforening, 2011].

Energibehov hos KOL-patienter 
Energi er kroppens brændstof, og kaldes også kalorier. Det er derfor vigtigt, at få kalorier nok i løbet af dagen, og få dækket dit energibehov, så der er kræfter nok til at trække vejret, bevæge dig, og leve livet[Life, 2014]. Menneskets energibehov afhænger bl.a. af køn, alder og aktivitetsniveau, og energibehovet er dermed individuelt.[Fødevarer,u.d.]
Protein er nødvendig for, at opbygge og vedligeholde kroppens muskler. Ved KOL er der et øget behov for protein end ellers, da sygdom i sig selv øger risikoen for tab af fedt- og muskelmasse.  [Life, 2014] 
Energi- og proteinbehov hos KOL-patienter anskues til 35-40 kalorier/kg/dagligt og 1,2-1,5 g. protein/kg/dagligt, for vedligeholdelse af ernæringstilstanden hos ikke akut syge[PRI, 2015]. Ved et proteinindtag på 1,5-2 g. protein/kg. legemesvægt i døgnet eller mere, kan nogle KOL-patienter opbygge deres muskelmasse [Sode, 2009]. 

Dysfagi
Dysfagi er enhver form for synkebesvær, som kan opstå ved KOL-patienter, grundet nedsat funktion af muskulaturen i mund og svælg [Wium-Andersen Özel, 2014], og på grund af den besværede vejrtrækning, som kan vanskeliggøre sikker synkning.[Poulsen, et al., 2013]
  



Ingen kommentarer:

Send en kommentar